
Tandrensning

Hvad er en tandrensning?
En tandrensning er en behandling, du kan få hos din tandplejer, hvor dine tænder får den rens, de måtte have brug for. Formålet er at forebygge tandsygdomme som for eksempel tandkødsbetændelse og paradentose, som er en infektion i tandkødet og i kæbeknoglen omkring de tænder, der måtte være ramt. Tandrensningen fjerner belægninger som plak og tandsten på tænderne, og behandlingen er med til at forbedre mundhygiejnen. Her kan tandlægen også tage et grundigt kig på dine tænders tilstand og vurdere, om der er behov for yderligere opmærksomhed eller behandling på enkelte tænder.
Ring på tlf. 56 65 80 75
Hvad gør en tandrensning godt for?
En tandrensning er et vigtigt redskab til at vedligeholde munden og tændernes sundhed. Tandrensningen udføres efter det individuelle behov, som tandplejeren gør opmærksom omkring – det kan være ca. hver kvarte, halve eller hele år alt efter ens individuelle behov.
Hvordan passer man bedst muligt på sine tænder?
Hos Ølby Tandlæge Center instruerer vi vores kunder i korrekt hjemmetandpleje, så de kan passe godt på deres tænder på daglig basis. Vores anbefalinger, at man børster sine tænder med en elektrisk tandbørste 2 gange om dagen. Den passer nemlig bedre på tandkød og tænder, fordi den er blidere, hvorfor man bedre kan undgå slibeskader fra tandbørsten på tænderne og tandkødet.
Derudover anbefaler vi, at man rengør mellemrummene mellem tænderne. Det kan gøres med en gummi stik, tandtråd eller en mellemrumsbørste i en størrelse, der passer til dine mellemrum, og helst på daglig basis.
Vil man give sine tænder den optimale tandpasta, skal man kigge efter en tandpasta med minimum 1450 ppm fluor. Fluoren er med til at hærde tænderne og gøre dem stærkere.
En god varieret kost er også godt for tænderne, så vi anbefaler, at man følger de generelle kostråd.
Hvad koster en tandrensning?
Der gives tilskud fra sygesikringen til en helt almindelig tandrensning. Her er prisen 216 kroner efter sygesikringstilskud. Vi anbefaler altid, at tandrensninger laves sammen med et årligt eftersyn, her gives også tilskud fra sygesikringen, og prisen er derfor 173 kroner. Har man yderligere behov for eftersyn eller tandrensning, bliver dette anbefalet af tandplejeren.

Overvejer du en tandrensning?
Kontakt Ølby Tandlæge Center i Køge, for at få en snak om dine behov eller hvis du har spørgsmål om tandrensninger.