Huller i tænderne

Hvis cariesangrebet når ind til tandens nerve (pulpa) kan der komme voldsom tandpine, som typisk er dunkende i takt med pulsen og svær at lokalisere præcist.
​
Undertiden falder en fyldning pludseligt ud eller en tand knækker ved tygning. Det kan også skyldes caries, som stille og roligt har undermineret fyldningen eller tanden.

Langt de fleste danskere går regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer en eller to gange om året. En grundig klinisk undersøgelse, eventuelt kombineret med røntgenoptagelser vil kunne afsløre langt de fleste cariesangreb i tide.

Kig grundigt på tænderne i spejlet, når du har børstet tænder. Føl efter med tungen, om der er ru eller skarpe kanter, der ikke plejer at være der.

Begynder du at få tandpine, er det klogt at kontakte tandlægen eller tandplejeren, så du kan få afklaret om det er et hul. Hvis du bruger tandtråd mellem tænderne, vil tandtråden mange gange begynde at flosse, når der er ved at komme et hul på sidefladen.

Vi har fire vigtige instrumenter, når diagnosen caries skal stilles. Det er luft, så tænderne kan blæses tørre, sonde, som bruges til at føle med, tandspejl og så naturligvis et godt lys.

For at opdage caries på sidefladerne og under gamle fyldninger, tages der ofte to bite-wings røntgenbilleder, et i hver side. Herpå kan man se, om der er hul i tandoverfladen, også selv om hullet er lille. Har man paradentose, kan man på bite-wings optagelserne tydeligt se, at knoglen omkring tænderne skrumper.

Huller i tænderne - caries - opstår når bakterier på tænderne omdanner sukker til syre. Hvis bakterierne får lov til at sidde uforstyrret på tænderne, vil de efterhånden danne så megen syre, at tanden ætses. Efter en tid kan ætsningen af tanden være så kraftig at skaden kan ses - der er caries.

I begyndelsen er det kun en overfladisk ætsning der viser sig ved at tandens overflade bliver hvidligt kridtet. Får bakterierne mulighed for at fortsætte dannelsen af syre, vil denne trænge længere ind i tanden og gøre skaden større.

På et tidspunkt er skaden på tanden så stor, at der dannes et hul i tanden. De steder på tænderne, hvor plakken er sværest at fjerne, er også de steder hvor der hyppigst opstår caries. Det er i furerne på kindtændernes tyggeflader, langs tandkødsranden, og i mellemrummene, hvor tandflader støder op mod hinanden.

Hvis caries opdages på et tidligt stadium, kan du selv forhindre det udvikler sig yderligere. Ved at fjerne bakteriebelægningerne dagligt via tandbørstning kan du undgå at der sker en yderligere ætsning af tanden.

Derved kan du helt standse udviklingen af caries og give mineralerne i spyttet mulighed for at standse, og reparere, den ætsning i overfladen der allerede er sket. Din tandlæge eller tandplejer kan informere dig om hvordan du bedst selv kan standse udviklingen af et cariesangreb.

Der kan være steder på tænderne, hvor du ikke til daglig kommer med tandbørsten.

Det kan også være det kan hjælpe dig at bruge tandtråd, tandstikkere eller andre hjælpemidler. Fluor hjælper med til at standse udviklingen af caries. Fluor findes i tandpasta.

Den største effekt af fluor opnås, hvis du nøjes med at spytte tandpastaen ud efter tandbørstning og undlader at skylle munden med vand. I de fleste tilfælde kan din tandlæge eller tandplejer også lægge noget fluor på dine tænder. Den fluor som tandlægen/tandplejeren anvender, er ca. 1000 gange stærkere end den fluor som findes i alm. tandpasta.

Er der først opstået et hul i tanden, hvor bakterierne kan skjule sig, så skal tanden laves. Dette skyldes at det ikke længere er muligt at fjerne bakterierne via almindelig hjemmetandpleje. Hvis bakterierne ikke fjernes af tandlægen med bor, så vil tanden til sidst knække eller man vil få tandpine.

Tandlægen foretager derfor følgende behandling:

• Renser hullet for sygt væv med et bor.
• Desinficerer hullet, inden der lægges en bunddækning for at beskytte nerven.
• Placering af en fyldning. Hertil kan anvendes en række forskellige materialer:
• Plast, glasionomer, porcelæn eller guld, alt efter smag og behag samt naturligvis hullets størrelse. Din tandlæge vil råde dig i valg af fyldningsmateriale og informere om priser.
• Kontrol og pudsning af fyldning.

Hvis hullet har nået ind til nerven, opstår der en nervebetændelse (pulpitis) eller rodbetændelse (apikal parodontitis), og så må tanden rodbehandles, hvis den skal bevares.

​Nogle huller kan godt blive så dybe, at de når ind til nerven. Grunden til, at sådanne huller i nogle tilfælde ikke gør ondt, er simpelthen, at nerven er død. Hvis der kommer bakterier til en død nerve, opstår der en rodbetændelse med hævelse og dunkende smerter.